| Struer Slagteri endelig solgtSkrevet d. 21 April 2005Det hollandske selskab Meat Business Europe har indgået en aftale med Danish Crown om overtagelse af Struer Slagteri.
Danich Crown blev i 2002 pålagt af konkurrencestyrelsen at afhænde et slagteri til en konkurrent, for at få godkendt fusionen mellem Danish Crown og Steff-Houlberg.
I næsten tre år har Danish Crown så forsøgt at sælge slagteriet i Struer.
"Det har været en vanskelig proces. Der har kun været ganske få seriøse henvendelser, og det vidner om, at der allerede er en stærk konkurrence på det danske og internationale marked, når selv de særligt attraktive salgsfremmende betingelser ikke har kunnet få flere interessenter på banen," siger administrerende direktør for Danish Crown Kjeld Johannesen.
Der har længe været forlydender om, at det var Meat Business Europe der var inde i billedet til at overtage slagteriet.
Meat Business Europe, er etableret af Frans Stortelder, der tidligere har været direktør i de hollandske slagterier Dumeco og Sturkomeat.
Udover at levere et fuldt funktionsdygtigt slagteri med efterfølgende konsulentbistand og 24 mio. kr. fordelt over fire år, er Danish Crown i følge konkurrencestyrelsen også forpligtet til at levere op til 5000 svin til slagteriet om ugen, samt at aftage eventuelt overskydende produktion til markedspris.
Slagteriet har en kapacitet på 14.000 slagtninger om ugen, og produktionen forventes at starte op i løbet af sommeren eller senest til efteråret.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|