| Lakseindustri raser over toldSkrevet d. 26 April 2005Den danske fiskeindustri er voldsomt utilfreds med den antidumpingtold, som står til at blive lagt på råvaren fersk laks fra Norge, der i høj grad forarbejdes på fiskefabrikker i Jylland.
EU mener, at de norske laks er så billige, at der er tale om dumpingpriser, som går ud over lakseopdrættere i Skotland og Irland.
Repræsentanter fra den europæiske fiskeindustri mødes tirsdag morgen med Kommissionen for at gøre et nyt forsøg på at finde et kompromis, der kan feje antidumpingtolden af bordet så snart som muligt.
'Det sidste dødsstød'
Formanden for Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Peter Bamberger, er oprevet.
»Det er ikke nødvendigt med nogen form for indgreb. Det er vejen til at slå den danske forædlingsindustri i stykker. Det er det sidste dødsstød«, siger han.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|