| Giftrester i klementiner Skrevet d. 24 December 2004Virksomheder, som importerer klementiner og mandariner med for mange sprøjterester i, bliver reelt ikke straffet.
Danmarks Aktive Forbrugere har gennemgået samtlige 16 sager fra de lokale fødevareregioner for perioden 2000-2003.
Når der er fundet pesticidrester over grænseværdien i klementiner og mandariner, har importøren i nogle tilfælde fået henstillinger og indskærpelser om, at loven skal overholdes.
Alternativt har virksomheden fået besked på at forbedre sin egenkontrol.
- Men der er ikke udstedt én eneste bøde, og to sager er der slet ikke fulgt op på. Det er uanstændigt, at klare lovovertrædelser ikke straffes, siger Klaus Melvin Jensen, kampagneleder i Danmarks Aktive Forbrugere.
Han opfordrer til at købe økologisk frugt i stedet for.
Kilde: Ekstrabladet
Se alle nyhederne
|