| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Fiskerikrig i EU optrappesSkrevet d. 29 April 2002Den interne krig i EU om en ny fiskeripolitik er de seneste dage tilspidset, så både statsminister Anders Fogh Rasmussen og den danske EU-kommissær Poul Nielson bør involveres, mener fhv. EU-kommissær og fødevareminister Ritt Bjerregaard (S).Ønsket om at løfte striden mellem især Danmark og Spanien op på højeste niveau i regeringen deles af direktøren i Danmarks Fiskeriforening Niels Wichmann og formanden for Folketingets fødevareudvalg Chr. H. Hansen (Dansk Folkeparti). EU-Kommissionens forslag til en ny fælles fiskeripolitik er ramt af boykot fra Spanien, Portugal, Grækenland, Frankrig, Italien og Irland. Den danske generaldirektør Steffen Smidt er afsat som leder af Kommissionens direktorat for fiskeripolitik, og ydermere har fiskerikommissær Franz Fischler aflyst et besøg i Danmark 3. maj. Danmarks mulighed for som EU-formand i sidste halvdel af 2002 at få en flerstrenget, grundlæggende EU-fiskeripolitik på plads hænger i en tynd tråd, og Danmarks Fiskeriforening forudser, at danske fiskere i sidste ende rammes hårdt af angrebet fra alliancepartnerne med Spanien i spidsen. Ritt Bjerregaard siger: »Denne sag bør på statsministerniveau, når vi er kommet så langt ud, at man ligefrem fyrer en højtstående dansk embedsmand og samtidig ser sammenhængen med det pres, som Spanien har kunnet lægge på Kommissionens formand.« Hun mener, at også den danske EU-kommissær Poul Nielson bør aktiveres: »En kommissærs opgave er bl.a. at holde øje med, at hans land ikke lider overlast. Da jeg selv var kommissær, talte jeg jævnligt med danske virksomheder og regeringen. Det er der ikke noget odiøst i.«
Minister i samråd »Det er en alvorlig sag, når Spanien spiller sådan med musklerne og sætter processen i stå. Men Poul Nielson bør foreløbig ikke involveres. Det vil være et dårligt signal at blande andre end regeringscheferne ind. Vi får ikke et bedre resultat ud af det, hvis alle kommissærerne blot slår hinanden i hovedet med de enkelte landes holdninger.« Direktøren i Danmarks Fiskeriforening Niels Wichmann vil have statsministeren på banen, fordi man efter hans opfattelse må tolke Spaniens adfærd som traktatbrud. Det har ikke været muligt at træffe fødevareminister Mariann Fischer Boel.
Nyhed fra www.jp.dk
|