| Satser på sukkerfri sodavandSkrevet d. 29 December 2004Lidt flere end hver femte sodavand, vi danskere drikker, er nu uden sukker.
Det viser de seneste tal fra Bryggerigruppen.
Helt nøjagtig drejer det sig om 20,7 procent af sodavandssalget. Sidste år var tallet 17,2 procent og i 2002 14,8 procent.
For Coca-Cola betyder det, at fremtidens forbruger er en, der drikker sodavand uden sukker, og derfor sker al produktudvikling på sukkerfri sodavand.
- Derfor bliver det også på light-området, at vi vil udvikle nye typer læskedrikke. Det er den vej, forbrugerne går, siger Kenth Kærhøg, kommunikationschef hos Coca-Cola, til Berlingske Tidende.
Og intet tyder da heller på, at light-bølgen er toppet endnu.
I Norge udgør light 28 procent af sodavandssalget, og i England er de helt oppe på 60 procent.
Kilde:DR
Se alle nyhederne
|