| Nu skal vi spise mere rugbrødSkrevet d. 25 Marts 2004Samtidig med at en rapport fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning viser, at danskernes forbrug af rugbrød er faldende, mens indtagelsen af lyst brød er stigende, lancerer Schulstad en kampagne fro at vende udviklingen.
For at øge salget af det grove brød lancerer Schulstad en række helt nye smagsretninger med brød, der indeholder masser af både fibre, vitaminer og mineraler, skirver Børsen. Bl.a. lancerer man tre nye brødtyper, rugbrød med mandler og figner, rugbrød med blåbær og tranebær og rugbrød med majs.
Til august søsætter Schulstad en kampagne, der retter sig mod børn, idet firmaets research har vist at det primært er de unge, der flytter hjemmefra, som fravælger rugbrødet. Også landets bagermestre vil bidrage til, at danskerne begynder at spise mere groft brød. "Omdrejningspunktet for os er, hvilke brødtyper forbrugerne ønsker. Men vi vil hellere end gerne være med til at lancere nye og grovere brødtyper, hvis myndighederne lægger op til, at det lyse brød udgør et sundhedsproblem", sikger bagermester Ole Thorup Nielsen fra Ikast som er formand for bager- og konditormestrene i Danmark.
Se alle nyhederne
|