| Danisco lukker sukkerfabrik i LitauenSkrevet d. 19 Maj 2005Sukkerproducenten Danisco har besluttet at nedlægge den ene af tre sukkerfabrikker i Litauen for at at optimere produktionen i landet.
Det er fabrikken i byen Kursenai, der må lade livet, for at den danske virksomhed kan opretholde konkurrenceevnen i landet.
Optimeringen af aktiviteterne i Lituaen har været planlagt siden man gik ind på det litauiske marked i 1998. Det siger kommunikationschef i Danisco, Dorthe Lindgreen, til Børsens Nyhedstjeneste.
Med lukningen af fabrikken følger også nedlæggelsen af 130 stillinger. De uheldige ansatte vil dog blive forsøgt hjulpet videre i tilværelsen gennem en omfattende social plan.
Ifølge Dorthe Lindgreen vil medarbejderne blandt andet blive tilbudt økonomiske kompensationspakker og uddannelsesmuligheder.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|