| Nørretranders: Dårlige råd fra ernæringsrådet.Skrevet d. 20 Maj 2005Kostpyramiden, som vi kender den fra Brugsen-plakater og foldere, har i mange år været god latin, når det handler om ernæring.
Masser af kulhydrater som brød, gryn, pasta, ris og kartofler, pænt med frugt og grønt og ikke så meget kød, fisk og mælkeprodukter. Sådan har pyramiden instrueret siden midten af 1970'erne. Og alle årene har det officielle budskab lydt, at det er sådan, det er bedst for os mennesker at spise.
Men kostpyramiden er ikke udarbejdet ud fra hensynet til sundhed alene. Det fortæller videnskabsjournalisten Tor Nørretranders i sin bog, 'Menneskeføde', der udkommer i dag. I bogen kan man læse en hård kritik af den officielle danske kostrådgivning og ikke mindst Ernæringsrådet, der har til opgave at »rådgive danskerne om ernæringsmæssige forhold«.
Tror på dårlige råd
»Vi er blevet narret til at tro på dårlige råd. De kostkloges råd om, hvad vi skal spise og ikke spise, bygger ofte ikke på videnskabelige undersøgelser, men på skøn, fejltolkninger og myter. Der er meget stærke grunde til at tro, at de officielle kostråd simpelt hen bare ikke fremmer sundheden, hvis man følger dem«, skriver han.
Baggrunden for de kritiske ord, finder Tor Nørretranders bl.a. i historien om kostpyramiden:
Den danske kostpyramide blev introduceret i 1976 af Brugsen. Afsættet var en tilsvarende svensk pyramide, der var resultatet fra en arbejdsgruppe, der skulle komme med et forslag til en kost, der var næringsrigtig, men samtidig billig. Kostpyramidens basis - kartofler, ris, pasta og brød - bliver anbefalet, fordi det er billigt, ikke nødvendigvis fordi det er det sundeste. Budskabet er altså ikke, hvad der er sundt, men hvad der er sundest blandt det billige.
Tyk af kostpyramiden
Alligevel siger Ernæringsrådet så sent som i februar i år om pyramiden, at den »anskueliggør mængdeforholdene i en ernæringsrigtig balanceret kost«, og at madvarerne i bunden er dem, »man bør spise mest af«.
»Det er mærkeligt, Ernæringsrådet siger sådan, når der er store undersøgelser, der viser, man ikke bliver sundere, men tværtimod bliver tyk af at følge ernæringsrådene og spise meget kulhydratfyldig mad«, siger Tor Nørretranders.
Ved du bedre end Ernæringsrådet?
»De ved i hvert fald meget lidt. Der er ikke særligt gode videnskabelige argumenter for kostrådene, og når de skriver, at kulhydrater er noget, man bør spise meget af, så er det strengt taget noget sludder«.
Politiken har forelagt kritikken for Ernæringsrådets formand, dr.med. Bjørn Richelsen, men han vil ikke udtale sig, før han har læst hele Tor Nørretranders' bog.
Tor Nørretranders har tidligere være ude med riven i forhold til Ernæringsrådet, bl.a. i en klumme i Politiken for halvanden måned siden, hvor han kritiserede rådet for dårlig videnskabelig research.
Det startede en kort, men heftig debat med Bjørn Richelsen, der afviste beskyldningerne. Påstanden om, at kostrådene ikke har videnskabelig belæg, vinder heller ikke gehør i Fødevarestyrelsen, der har til opgave at formidle den videnskabelige rådgivning.
»Det er jo ikke korrekt«, siger ernæringschef i Fødevarestyrelsen Else Molander. »Jeg har ingen grund til at betvivle det videnskabelige grundlag for anbefalingerne. Der er konsensus om kostrådene«, fastslår hun.
Kritikken af kostrådene kan i øvrigt snart vise sig forældet, for allerede på mandag offentliggør Ernæringsrådet nye kostråd. Hvad de kommer til at indeholde, vil Bjørn Richelsen ikke røbe for forhånd.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|
