 |  | |||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||
| Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
  | Kritik af svensk kræftalarmSkrevet d. 30 April 2002Tirsdagens kræftalarm fra Stockholms Universitet kritiseres af både danske og svenske forskere. Kræftrisikoen ved at spise chips, pommes frittes og knækbrød er langt fra dokumenteret, og desuden forplumrer sådanne alarmer befolkningens bevidsthed om, hvordan man skal forebygge kræft, lyder kritikken.En række danske og svenske forskere kritiserer nu det svenske forskerteam, der tirsdag udsendte en advarsel imod det kræftfremkaldende stof akrylamid, der ifølge undersøgelsen fra Stockholms Universitet findes i store mængder i opvarmede fødevarer med megen stivelse og mange kulhydrater. – Det undrer mig meget, at et reaktivt stof som akrylamid kan ophobes i så store mængder i opvarmede fødevarer. Det af svenskernes materiale, jeg har adgang til, gør mig ikke mindre skeptisk. Hvis der er noget om snakken, er der først og fremmest brug for dokumentation af en helt anden art, end det er tilfældet i den svenske undersøgelse, siger Leif Skibsted, professor i levnedsmiddelkemi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Forskerne bag undersøgelsen kontaktede WHO og udtalte i offentligheden, at akrylamid formentlig medfører omkring 700 dødsfald om året. Af undersøgelsen fremgår det, at risikovurderingerne forudsætter, at mennesker reagerer overfor stoffet på samme måde som rotter, og at risikoen ved at indtage store mængder af stoffet kan omregnes til risikoen ved at indtage meget små doser. – Den her alarm stammer udelukkende fra dyreforsøg. Den nævner ingenting om effekterne på mennesker eller det forsvar, vi eventuelt har mod akrylamid, siger professor og ekspert i ernæring Jan-Åke Gustaffson til Svenska Dagbladet. Chefen for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Ole Kopp Christensen, siger, at problemet ved denne slags alarmer er, at de ikke giver forbrugerne noget grundlag for at træffe fornuftige ernæringsvalg. – Naturligvis skal oplysningerne som dem, de svenske forskere har fremlagt, præsenteres for forbrugerne. Men det er meget vigtigt, at de sættes ind i en sammenhæng, så forbrugerne har mulighed for at foretage et reelt valg ud fra en overordnet vurdering og ikke alene ud fra en ensidig advarsel om, at nu er et eller andet farligt, siger han. Som eksempel nævner han sidste sommers solcreme-alarm. Da det kom frem, at visse solcremer indeholder hormonforstyrrende stoffer, fik det en mærkbar effekt på salget af solbeskyttelse, og Ole Kopp Christensen er overbevist om, at der stadig er nogen, der husker, at der er ”et eller andet med de solcremer, man skal passe på” når de står på stranden i Mallorca, og derfor ikke smører sig med solcreme, hvorved de øger risikoen for hudkræft. Undersøgelsens mediedækning har måske nok sendt forbrugerne et forvirrende budskab, men dets resultater kræver handling fra myndighedernes side. Det fastslår dyrlæge Ole Ladefoged fra Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed. – Der er ingen tvivl om, at stoffet er kræftfremkaldende – spørgsmålet er, hvor stor risikoen er. Hvis vi forudsætter, at svenskernes analyser er rigtige, og vi har samme mængder akrylamid herhjemme, så har vi altså et problem, siger han og understreger, at det svenske forskerteam lægger op til mere præcise undersøgelser. Han forventer at se internationale reaktioner i den retning. Kilder: Berlingske (26.4.) 1. sektion s. 6, 2. sektion s. 8, B.T. (27.4.) s. 11, Politiken (26.4.) 2. sektion s. 8, Jyllands-Posten (26.4.) 1. sektion s. 3.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
| |||||||||||||||||||||
