| Heinz øger overskud og gør klar til frasalg i EuropaSkrevet d. 28 Maj 2005Heinz havde godt gang i salget i fjerde kvartal, hvilket resulterede i fremgang på bundlinjen. Især på hjemmebanen i USA blev der gået godt til ketchuppen.
Overskuddet steg til 206,5 mio. dollar (1,22 mia. kr.) fra sidste års 196,5 mio. dollar, mens det omsætningsmæssigt blev til en fremgang på 5 pct. til 2,45 mia. dollar i koncernen, der dog har et langt større sortiment end blot ketchup.
Mens det er gået frem i USA og Canada har Heinz-koncernen haft sværere ved at skabe vækst i Europa, hvor man er begyndt at se på alternativer til selskabets fiskeprodukter og frostvareforretning. Samtidig planlægger man at sælge grønsagsprodukt-serien HAK.
"Vi forventer, at Heinz vil opleve en endnu større vækst og blive endnu mere fokuseret på opgaven. Vi retter fokus og ressourcer mod vores største mærker, der er markedsledere eller nummer to på markederne, og samtidig kigger vi på fire store udviklingsmarkeder," siger Heinz-topchef William Johnson.
Med det sidste henviser han til Rusland, Kina, Indien og Indonesien, hvor man vil øge væksten.
Heinz sælger sine produkter i mere end 200 lande.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|