| Dansk svineeventyr i Polen 20-dobler resultatetSkrevet d. 3 Juni 2005Svineproduktion i Polen har udviklet sig til et sandt eventyr for Polen Invest, der er ejet af en række af Danmarks største svineproducenter.
Mens mange af de danske producenter har svært ved at skabe fornuftige resultater i Danmark, er svineproduktionen i Polen blevet en vaskeægte guldgrube.
Moderselskabet Polen Invest har i 2004 skabt et overskud på 123 mio. kr. efter skat. Et resultat der er næsten 20 gange bedre end i 2003, der endte med et overskud på 6,9 mio. kr.
»Vi er ekstremt godt tilfredse med resultatet. Vi har været begunstiget af fornuftige afregningspriser, en god afsætning og en positiv udvikling i den polske zloty,« forklarer adm. direktør Tom Axelgaard.
Polen Invest er ejet af 80 danske svineproducenter og er moderselskab for Poldanor, der er en af Nordeuropas største svineproduktioner.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|