| Hårde tider forude for ArlaSkrevet d. 9 Marts 2005Virksomhedsåret 2004/05 er kommet godt fra start med et plus på 40 mio. kr. i forhold til budgettet, men Arla Foods’ adm. dir. Åke Modig spår, at selskabet går endnu hårdere tider i møde.
Åke Modig advarer om, at det kan blive nødvendigt at sænke acontoprisen.
”Prognosen siger, at vi mangler mindst 100 mio. kr. på årsbasis for at kunne holde budgettet resten af året”, sagde Åke Modig på repræsentantskabs- mødet i Aalborg i sidste uge.
Han påpegede, at efterårets beslutning om ikke at sænke acontoprisen - den løbende afregning til selskabets andelshavere - nu betyder, at marginalerne er små.
Hvis Arla Foods skal klare budgettet for i år, kræver det blandt andet, at dollaren stiger, hvilket Åke Modig dog også mente, at der er potentiale for. Men det er svært at sige noget om dollarens
udvikling på kort sigt.
Det samme gælder for eksportstøtten. Der kommer nye ændringer fra EU-kommissionen hver 14. dag, og allerede nu er eksportstøtten sænket med 165 mio. kr. mere, end hvad Arla Foods havde kalkuleret med i budgettet.
”Det er en uhørt bitter medicin at skulle tage. Udviklingen er gået langt hurtigere, end nogen kunne forudse”, sagde Åke Modig
Se alle nyhederne
|