| Ny britisk måde at slukke mandfolketørsten påSkrevet d. 29 Marts 2005"It takes two to tango" som vi alle ved. Og det britiske firma Cow & Gate, der blandt uendelig meget andet til børn og babyer også producerer forskellige slags børnemad, minder os på deres hjemmeside om dette danseregnestykke. Under temaet Big Daddy og Tiny Tot beskæftiger Cow & Gate sig med noget så besynderligt og afskyeligt som faderen i familien. Ham der ind imellem huskes som en slags forbipasserende donor. Men nu vil det britiske firma med sin Big Daddy guide yde donoren retfærdighed og tilbyde tips om, hvordan handyret kan være med i barnets udvikling lige fra dag 1 og fremover. Og hør nu her: med henblik på at retfærdigegøre satsningen på hannerne foretog Cow & Gate en undersøgelse blandt 1700 britiske mænd, for at finde ud af i hvor høj grad de var involverede i processen lige efter fødslen. Hvad der blandt andet kom ud af den undersøgelse var, at hver tredje far skråstreg han skam havde smagt på modermælken! Frekvensen af den britiske mælketørst var ikke helt ligelig fordelt rent geografisk. Fædrene i London lå omkring landsgennemsnittet på 29 procent, men til gengæld var der andre steder i dronningens ørige, hvor ikke mindre end 69 procent af fædrene havde smagt på brystmælken. Der kan man bare se, det havde vi trods alt aldrig troet om briterne! Bare de så ikke begynder at spise æg til mælken her i påsken...
Kilde: Foodwire.dk
Se alle nyhederne
|