| Bilka får OK af Vejle AmtSkrevet d. 16 Juni 2005På et møde i dag klokken 9.00 vil politikerne i Vejle Amt endeligt godkende Bilka i Horsens. Der tegner sig et meget bredt flertal for godkendelsen, idet kun SF ventes at stemme imod. Næstformand i Udvalg for Teknik og Miljø Morten Kristensen (S) stemmer for forslaget, men han indrømmer, at de 17 indsigelser fra organisationer og virksomheder som Coop, Håndværksrådet og De Samvirkende Købmænd har gjort indtryk. Coop Norden har i sin indsigelse mod regionplantillægget truet amtet med et erstatningskrav, men ifølge informationsdirektør Jens Juul Nielsen er det langt fra sikkert, at 'der bliver gjort nogen pølse ud af det skind'. - Det er ikke sådan, at vi for øjeblikket vurderer konkrete beløb omkring erstatning. Vi har alene forbeholdt os retten til at gøre det, siger han. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt Bilkabyggeriet, sendes plantillægget videre til endelig godkendelse på et møde i amtsrådet den 24. juni.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|