| Industrien bestemmer hvordan mad skal mærkesSkrevet d. 16 Juni 2005Efter hårde forhandlinger om et nyt ernæringsmærke er forbrugerminister Lars Barfoed (K) nu parat til at rette sig efter fødevarebranchens krav om kun at mærke sunde varer.
Mærket skal sidde på de bakker leverpostej, de morgenboller og den kartoffelsalat, hvis indhold af sukker, fedt, salt og energi holder sig under fastsatte grænser for hver kategori af fødevarer.
»Det primære bliver at mærke de sunde varer, så de bliver lettere for folk at finde«, siger Lars Barfoed, der fremlægger sit forslag i løbet af sommeren.
Overvægt er et stort problem
Hver tredje dansker er overvægtig. Derfor har Forbrugerrådet længe talt for, at der også skal mærker på usunde fødevarer, men må nu opgive kampen.
»I praksis bliver det sådan, at der kun kommer mærker på de sunde«, siger fødevaremedarbejder Camilla Udsen.
Med sin beslutning lægger Lars Barfoed afstand til sin forgænger, der foreslog en trafiklysordning, hvor sunde, mellemsunde og usunde fødevarer skulle mærkes med grøn, gul og rød.
Minister afviser
Ministeren afviser Forbrugerrådets bekymring:
»Jeg forventer, at producenter vil anstrenge sig for at få det grønne mærke og dermed bestræbe sig på at udvikle sunde varer«.
Landbrugsraadet mener, at det er unuanceret at sætte usunde produkter som piskefløde i skammekrogen med et ernæringsmærke.
»Man spiser både fløde, kartofler og grøntsager. Et rødt mærke på fløden fjerner fokus fra, at du skal spise varieret«, siger fødevarekonsulent Susanne Kofoed.
Samme melding kommer fra direktør i Coop, Mogens Werge:
»Hvem vil frivilligt stemple sin leverpostej med 'lad være at købe mig'? Det skal man være ansat i Forbrugerrådet for at tro på«.
Et ernæringsmærke giver et klarere signal til virksomheder, der producerer fødevarer, end kostråd, mener Dorthe Pedersen, chefkonsulent i Fødevareindustrien:
»Det bliver et værktøj til at udvikle sunde produkter«.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|
