| Boykot af dansk svineeksport for en halv mia. kr. afværgetSkrevet d. 17 Juni 2005Dansk eksport af svinekød til Australien for over en halv milliard kroner blev onsdag reddet på stregen. De australske farmere krævede et forbud mod import af svinekød fra Danmark, Canada og USA, der alle har den udbredte svinesygdom PMWS, som endnu ikke findes i Australien.
Farmerne vandt for nylig en retssag mod den australske regering, som ville betyde akut stop for importen af svinekød. Men efter en høring hos parterne kom dommeren onsdag med en ny afgørelse, som betyder, at dansk svineeksport foreløbig rider stormen af, fordi eksisterende importtilladelser ikke rammes.
Den danske tilladelse udløber først i 2006. Inden forventer direktør Knud Buhl fra handelspolitisk afdeling i Danske Slagterier i Bruxelles, at en appeldomstol til efteråret når frem til en bedre løsning for Danmark.
Australien er med en import sidste år på 559 millioner kroner det tredjestørste marked for dansk svinekød uden for EU.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|