| SuperBrugsen løfter hele koncernenSkrevet d. 21 Juni 2005SuperBrugsens nye direktør, Jesper Lien, har haft held til at rette op på den skrantende kæde på blot et år. Ifølge Jesper Lien har SuperBrugsen forbedret indtjeningen med en pænt tocifret millionbeløb, både i forhold til budget og i forhold til samme periode sidste år. Jesper Lien har vippet adskillige butikschefer ud og ryddet op i de alt for mange redningsprojekter, som tidligere SuperBrugsen-direktører har sat i værk. I stedet har han satset på nogle få, bæredygtige projekter. Det vigtigste har været at skabe de rigtige rammer for at fremme købmandskabet i de 240 butikker. På længere sigt vil Jesper Lien øge antallet af butikker, men han erkender, at det bliver nødvendigt at videreudvikle SuperBrugsens koncept og skabe en tydeligere identitet, hvis kæden skal være konkurrencedygtig på sigt.
Kilde: Berlingske Tidende
Se alle nyhederne
|