| EU-razzia mod banan og ananasproducenterSkrevet d. 6 Juni 2005En række banan- og ananasproducenter har fået uanmeldt besøg at de europæiske konkurrencemyndigheder, der mistænker dem for kartelvirksomhed på det europæiske marked. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge EU-Kommissionen har der været razziaer hos virksomheder i Tyskland, Belgien, Irland og Storbritannien, men man ville ikke sætte navne på de virksomheder, der drejer sig om.
En rundringning foretaget af Reuters viste dog, at i hvert fald selskaberne Chiquita og Fyffes har haft besøg, mens andre store spillere på markedet som Del Monte, Dole og Noboa ikke var til at få fat i.
Den officielle begrundelse er mistanken om, at virksomhederne har forbrudt sig mod EU-lovgivningen, der forbyder prisaftaler.
Fyffes-aktien er fredag faldet 1,7 pct. til kurs 2,37 euro, mens Chiquita-aktien har revanche til gode efter gårsdagens fald på 0,7 pct. i New York. Den lukkede i kurs 29,75.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|