| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Århus-trio bag nyt grøntsagskonceptSkrevet d. 30 April 2002Tre mænd fra Århus har udviklet et nyt grønthandler-koncept, som havde premiere i går i Dansk Supermarkeds forretninger over hele landet.Der er tale om sampakninger af grøntsager, frugt og krydderier, som gør det muligt for køberne hurtigt at tilberede foreløbig fire forskellige for- eller sideretter. Man køber ganske enkelt for 25 kr. en pakke med alle rettens ingredienser - bortset fra salt og peber.
Ide over en middag Han har været kok på Restaurant Ferdinand og køkkenchef på Emmerys i Århus, og det var, da han sammen med to kammerater en aften i april i fjor fik en middag på restaurant, at temaet grøntsager og sund mad blev diskuteret: »Vi drøftede, hvordan man kan få danskerne til at lave og spise sund, nem og velsmagende fastfood med grøntsager som den vigtigste ingrediens. Vi har så siden arbejdet med ideen og har nu vores frugt- og grøntsagspakker ude i butikkerne,« fortæller den 29-årige Bo Marcussen. Han er den yngste i trekløveret bag det nye koncept. De to andre er den 34-årige grafiske designer Per Øjerson, som fortsat har enmandsfirmaet Plan B, og den 33-årige arkitekt og industrielle designer Morten Lauritzen, som sideløbende fortsætter med sit firma Lauritzen 1968.
Pakkes på Fyn Bo Marcussen vil endvidere have tæt kontakt med en vigtig samarbejdspartner, direktør Flemming Pedersen fra firmaet Palm Kartofler i Blommenslyst på Fyn. Han pakker de forskellige små grønt- og frugtpakker og sørger for den daglige levering til Dansk Supermarkeds distributionscentre.
Fotos og opskrifter På båndene er der fotos, der viser den færdige ret, og bag på båndet er der oplysninger om råvarer og de foreløbig fire tilbud, det nye firma har.
Nye hvert kvartal »Mit håb er, at kunderne, når de nu har tilberedt en ret efter min opskrift, finder ud af, at grøntsager og frugter kan anvendes på helt anderledes måder, end man som forbruger er vant til. Om vore pakker er billige er en smagssag, men der er i hvert fald den store fordel, at man kun køber det kvantum grøntsager, man har brug for, ligesom man ikke behøver at rende fra den ene butik til den anden for at få alle ingredienser til en ret. Vi pakker selvfølgelig kun friske varer i pakkerne, som ikke bør ligge mere end to dage i butikkerne,« tilføjer han.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|