| En pølse med det heleSkrevet d. 24 Juni 2005Flere fødevareeksperter råder forbrugerne til at være på vagt over for pølser og marineret kød til grillen. Pølserne er en hemmelig spise, og ingen ved, hvad de indeholder, mens grillbakker er et yndet slutsted for kød, hvor en marinering ofte skjuler, at kødet har ligget for længe, lyder det fra fødevareeksperterne. De foreløbige resultater fra en større kontrol af grillpølser i Fødevareregion Sønderjylland har afsløret store problemer med fordærvede, forkert mærkede og forkert forarbejde pølser hos blandt andre Kvickly og SuperBrugsen, men problemet er formentlig ikke specifikt sønderjysk. Mogens Werge, direktør med ansvar for fødevaresikkerhed i Coop Danmark, er stærkt foruroliget over de mange sager. Han lover, at Coop nu vil undersøge, hvad der er sket i de enkelte sager, og se på, om slagterne i de pågældende butikker er egnede til deres job eller skal fyres.
Kilde: Jyllands-Posten/Morgenavisen
Se alle nyhederne
|