| Milliard kødfusion på vejSkrevet d. 23 August 2005Én af Nordens førende forskere i andelsbevægelser, Flemming Just fra Syddansk Universitet, sætter nu et åremål på, før Swedish Meats og Danish Crown fusionerer.
Han mener, det er med den baggrund, at Swedish Meat har hyret den tidligere Arla-topchef Åke Modig til koncernen for at forhandle den største grænseoverskridende nordiske fusion, siden Arla og MD Foods fusionerede. Åke Modig sikrede de svenske mælkeproducenter de bedst mulige betingelser i samtalerne med den daværende MD-topchef og stærke forhandler, Jens Bigum. Analysen fra professorens bord siger, at det samme vil ske igen.
»Det er ikke kød, Åke Modig har forstand på, men den danske andelsbevægelse og internationalisering. Hvis man vil have en fusion, så er det den rette mand, Swedish Meats har fået,« siger Flemming Just, der mener, det kun er et spørgsmål om tid, før de to virksomheder finder sammen - i hvert fald inden for maksimalt fem år.
Åke Modig ønsker ikke direkte at kommentere på muligheden for en fusion, men siger, at fremtidens strategier må man drøfte i ejerkredsen.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|