| Carlsberg tættere på storkoncern i RuslandSkrevet d. 18 August 2005Carlsberg og bryggerikoncernens britiske partner i Rusland, Scottish & Newcastle fortsætter ufortrødent med at samle og integrere deres fælles BBH-bryggerier under flagskibet Baltika på det russiske marked.
I en fondsbørsmeddelelse i dag meddeler parterne deres minoritetsaktionærer i Baltika, at BBH overtager en aktiepost på lidt over 4 pct. fra Hartwall Capital.
Et tiltag, der ifølge BBH skal skabe synergier og integration mellem de forskellige BBH-bryggerier - til gavn for alle aktionære, fastslås det i meddelelsen.
Carlsberg og Scottish & Newcastle lægger desuden op til snarest at diskutere tiltaget med minoritetsaktionærerne. BBH har tidligere udtalt, at det kan blive en udfordring at overbevise aktionærerne om, at det nye flagskib er en god ide.
"Vi er overbevidste om integrationens fordele, og det vil også lykkes at få overbevist mindretalsaktionærerne. Men det bliver udfordrende, og der vil formentlig også være nogle juridiske stridigheder hen af vejen," sagde John Nicolson, bestyrelsesformand for BBH til Børsen tidligere på måneden.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|