| Is og ost øger amerikansk mejeriproduktionSkrevet d. 17 August 2005Den amerikanske mejeriproduktion steg i juli måned med 3,9 pct. som følge af øget efterspørgsel af is og ost.
Mejeriproduktionen i juli måned var på 14,97 mia. pund mod 14,41 mia. pund i juli måned sidste år.
Den varme sommer i år har ikke haft indflydelse på mejeriproduktionen, for selvom den enkelte ko i sommervarmen leverer mindre mælk, har der i år i år været forholdsmæssigt flere køer.
"De høje oliepriser gør, at folk generelt har færre penge mellem hænderne, og det går for eksempel ud over restaurationsbranchen. Men der er ikke noget, der tyder på, at det også går ud over indkøb af almindelige dagligdagsvarer som for eksempel mejeriprodukter," siger Robert Cropp, der er økonom ved universitetet i Wisconsin, til nyhedsbureauet Bloomberg.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|