| Carlsberg indgår dyrt forligSkrevet d. 1 September 2005Carlsberg må til lommerne og hente ikke mindre end 730 mio. kr. frem.
Bryggerigiganten har nemlig indgået forlig med det thailandske bryggeri Chang i en verserende voldgiftssag.
Er forlig, der betyder, at Carlsberg må slippe 120 mio. dollar - eller 730 mio. kr - til thailandske Chang. Det fremgår af en pressemeddelelse, der endnu ikke er kommet Københavns Fondsbørs i hænde.
Parterne er ifølge meddelelsen "nået til enighed om en mindelig løsning af deres tvister, herunder voldgiftssagen i London og Bangkok."
De 40 mio. dollar vil blive sat på Carlsbergs resultatopgørelse under særlige poster, oplyser bryggerigiganten. Meddelelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt forliget får betydning for selskabets forventninger for hele året.
Ifølge bryggeriet dækker de 40 mio. dollar en værdiregulering af købsprisen på aktier i Lao Brewery samt 2002 aktier i Hite Brewery.
Beløbet skal nemlig i henhold til de internationale regnskabsstandarder udgiftsføres via resultatopgørelsen, da købet fandt sted for mere end 12 måneder siden, oplyser Carlsberg.
Det resterende beløb dækker købet af 50 pct. af Brewery Invest og dermed også 2,6 pct. af Hite Brewery, som Carlsberg har en fjerdedel af aktierne i foruden godt halvdelen af aktiekapitalen i Carlsberg Brewery Hong Kong.
Ifølge meddelelsen er de to stridende parter åbenbart fundet sammen igen. Således har de valgt at undersøge muligheden for et samarbejde i Thailand og Malaysia, meddeler Carlsberg.
Carlsberg vil holde en telefonkonference for presse, analytikere og investorer i dag kl. 10.00.
Bryggeri-aktien falder fra morgenstunden tilbage med 0,9 pct. til kurs 347.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|