| Danske børn spiser for lidt grøntSkrevet d. 2 September 2005Danske børn kan godt lide frugt og grønt, og de ved godt, at det er sundt.
Men når der ikke er sunde snacks med i madpakken hjemmefra, og der heller ikke er adgang til det på skolen, kniber det gevaldigt med at få de anbefalede 600 gram hver dag.
Forældre og skole sløser
En ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab viser, at 11-årige danske børn i gennemsnit kun spiser cirka 250 gram frugt og grønt om dagen, og at mange af dem har dage, hvor de slet ikke spiser frugt og grønt. Det er både forældrene og skolen, der er for dårlige til at lære børnene om sunde kostvaner.
»Der er overraskende få børn, der har frugt og grønt med i skole hjemmefra, også selv om forældrene ved, at tilgængeligheden til frugt og grønt i skolen er lille«, siger cand.scient., post.doc. Mette Rasmussen, der står for undersøgelsens familiedel.
Fædre er ikke til salat
Ifølge hende oplever børnene ofte, at især deres fædre går uden om salatskålen, og det betyder noget for børnenes eget indtag af de sunde madvarer.
»Man ved fra andre undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem forældrenes og børnenes kostvaner, og børn er jo samtidig afhængige af, hvad der er tilgængeligt i deres hjem«, siger Mette Rasmussen.
Netop tilgængeligheden til frugt og grønt har afgørende betydning for, hvor meget børnene spiser af det, fortæller Rikke Krølner, der er ph.d.-studerende og ansvarlig for undersøgelsens skoledel.
Børnene vil gerne
»Børnene er positive over for at spise mere frugt og grønt, men der ikke er særlig gode muligheder for det i skolen. Under en tredjedel oplever, at de kan få det i skolen hver dag«, siger hun og oplyser samtidig, at kun cirka hver fjerde skole har afsat tid i undervisningen til at snakke om sunde kostvaner og tilberedning af sund mad.
Erik Lorenzen, der er formand for Danmarks Skolelederforening, mener ikke, det er skolernes ansvar at sørge for, at børnene får frugt og grønt.
»Der står ingen steder i folkeskoleloven, at skolen skal sørge for frugt og grønt til eleverne, men det vil da være naturligt, at når man i ledelsen og skolebestyrelsen diskuterer skolens udbud af mad, så vurderer man også, om det, der sælges, er sundt nok«, siger han.
Skoler fralægger sig ansvar
I sjette klasse har alle skoleelever hjemkundskab, hvor sund mad er en obligatorisk del af undervisningen. Derudover er der ingen skemalagt tid til at snakke kost, og det mener Erik Lorentzen heller ikke, der bør være.
»Man skal passe på ikke at udhule den minimale tid, der er til den faglige undervisning, ved at lægge ting ind, som egentlig burde foregå i familierne«, siger han.
I forældreforeningen Skole og Samfund er man enig i, at det er forældrenes ansvar, at børnene spiser sundt.
»Vi skal snakke med vores børn om sunde mellemmåltider og sørge for at lægge noget frugt og grønt i madpakken«, siger foreningens formand, Thomas Damkjær Pedersen, der dog også mener, at skolerne har et ansvar for, at børnene bliver tilbudt sundt mad.
Han erkender, at det er et problem, når børnene ikke oplever, at forældrene selv spiser nok frugt og grønt, og foreslår, at forældre tager initiativ til at mødes og lave en fælles politik om, at alle børn i klassen får noget sundt med hjemmefra.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|
