| Oksestegen bliver dyrereSkrevet d. 24 Oktober 2005Danske forbrugere kan se frem til, at det bliver dyrere at smide et par bøffer på bordet til en hyggeaften. Brasiliansk oksekød er nemlig i krise.
Brasilien - der står for halvdelen af EU's import af oksekød - har fået forbud mod at eksportere oksekød til Europa fra tre af de vigtigste delstater på grund af udbrud af mund- og klovesyge, fremgår det af bladet Food Culture.
Lavere pris
Brasilien har leveret oksekød til en langt lavere pris end i Europa, da landets kvægproducenter har langt færre driftsomkostninger og ikke skal leve op til samme strenge krav til miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Men mens der vil komme mindre brasiliansk oksekød til EU, er Storbritannien kommet sig helt oven på BSE-krisen, og EU-Kommissionen har besluttet at lempe den britiske destruktionsordning for kvæg over 30 måneder. Det betyder, at den britiske oksekødproduktion i 2006 forøges med 185.000 ton.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|