| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
EU-kritik af dansk kødkontrolSkrevet d. 4 April 2002Der er store huller i den danske kontrol med mund- og klovsyge og svinepest. Det konkluderer EU-Kommissionen i en ny rapport. Et nyt udbrud kan koste milliarder, men Fødevaredirektoratet siger, at kommissionen overdimensionerer problemerne.Den danske kontrol med mund- og klovsyge og svinepest er for slap. Det er konklusionen, efter at EU's eksperter sidste efterår gennemgik den danske kontrol med sygdommene. Rapporten kritiserer særligt den manglende sikkerhed for, at madaffald fra restauranter, butikker, skibe og lufthavne er sygdomsfrit. Det er en afgørende del af kontrollen, hvis sygdommene skal holdes ude af landet. – EU-Kommissionen betragter det som alvorligt, at de danske myndigheder ikke har fulgt bedre op på de tidligere inspektioner. Målet med dem er at forbedre beredskabet, og derfor må vi også insistere på, at medlemslandene følger op, siger Beate Gminder, der er talsmand for EU-kommissionær, David Byrne. Fødevaredirektoratet forstår ikke helt den skarpe tone i rapporten og mener, at Kommissionen "overdimensionerer problemerne". Direktoratet mener ikke, at manglerne øger risikoen for sygdomsudbrud, men man vil dog under alle omstændigheder rette op på problematiske dele af kontrollen og forbedre registreringen af kontrollen. Kilde: Politiken (4.4.), 1. sektion, s. 1.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|