| Danone får endnu en bøde for TV-reklame.Skrevet d. 12 August 2005Fødevarevirksomheden Danone er blevet idømt en bøde på 10.000 kr. for i en tv-reklame på TV2 at rose produktet Actimel som sygdomsforebyggende. Bøden kommer efter anmeldelse fra forbrugerorganisationen Danmarks Aktive Forbrugere.
"I praksis er der tale om, at Danone har taget en A38 og tilsat så meget sukker som i en almindelig frugtyoghurt og så markedsført det, som om det forbedrer ens immunforsvar og forhindrer forkølelse. Det er grov svindel," siger Klaus Melvin Jensen, der er kampagneleder i Danmarks Aktive Forbrugere.
Ifølge fødevareloven må fødevarer ikke sælges under omstændigheder, der kan vildlede forbrugeren om produktets egenskaber.
I sin afgørelse har Fødevarestyrelsen vurderet, at reklamespottet giver forbrugeren det indtryk, at drikken er et værn mod forkølelse.
Det er tredje gang i år, at Danone overtræder loven.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|