HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Bred aftale om fødevarekontrol

Skrevet d. 1 Juni 2007

Forliget bliver præsenteret på et pressemøde klokken 11.

Fødevarekontrol var årsagen til, at Carina Christensen kom til som minister. En rapport om kontrollen fra Rigsrevisionen fik Dansk Folkeparti til at fælde forgængeren Lars Barfoed.

Herefter kom Carina Christensen til, og forhandlinger om fødevarekontrollen var hendes første store opgave.

Kontrollen har de seneste år været genstand for stor opmærksomhed på grund af skandaler om gammelt kød og manglende kontrolbesøg.

Flere penge
Detaljerne i aftalen er ikke kendt, men det står fast at fødevarekontrollen skal have flere penge.

Forbrugerministerens oprindelige udspil var at forbedre kontrollen med 51 millioner kroner. Men meget tyder på, at det er lykkedes oppositionen at presse flere penge ud af regeringen.

En anden del af forliget vil være at målrette fødevarekontrollen mod de virksomheder, der har problemer. Veldrevne butikker og virksomheder kan altså regne med færre kontrolbesøg, mens "skurkene" i branchen må regne med at få besøg oftere.

Kilde: DR


Se alle nyhederne