HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Mini-mejeri på Fyn tager kampen op med rygeosten

Skrevet d. 24 Oktober 2007
Det lille fynske mejeri – Sinai Landmejeri – har med sine to populære specialoste Svenbo og Seniorita bevist, at Fyn ikke kun er fin med rygeost. Derfor har Coop indgået et samarbejde med det fynske mini-mejeri.

- Sinai Landmejeri har overbevist os om, at de kan lave oste af høj kvalitet. Men vi er også faldet for den unikke og særprægede historie bag mejeriet, siger Lars Rasmussen, Coops kategorichef for brød og mejeri.

Ostene er lavet på et af Danmarks mindste mejerier beliggende ved Faaborg. Der er lavet kvalitetsoste siden 1887. I dag er det brødrene Brian og Allan Hansen, som ejer og driver mejeriet, kun med to medhjælpere. Allan er tidligere mejerist fra Tholstrup.

To af Sinai Landmejeris klassikere; Svenbo og Seniorita kan købes i alle Kvickly varehuse. Senere på året vil ostene også blive markedsført i Irma. Og endelig kommer ostene på kampagne i SuperBrugsen op til jul.

Svenbo er en delikat, mild og har en nøddeagtig smag. Osten er en efterkommer af den schweiziske Emmentaler, født på Samsø, siden flyttet til Fyn og døbt Svenbo. Den passer perfekt til ostebordet eller i en dejlig salat. Osten kan også anvendes alene som snack med et godt glas øl/vin.

Hvis man har hang til Prima Donna vil man også falde for Seniorita. Smagen har karakter med et let og pikant strejf af frugt. Osten er inspireret af den hollandske goudafamilie. Den passer perfekt til tapas eller ostebordet og kan anvendes alene som snack med et godt glas øl/vin.

I Svendborg afholdes hvert år Nordens største fødevaremarked, hvor der som optakt er en konkurrence ”Nordens bedste specialoste”. To år i træk har Seniorita vundet i kategorien ”fast ost”.


Se alle nyhederne