| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Krop og teknologi i samarbejdeSkrevet d. 23 Maj 2002Computerspil skal sætte gang i børns forbrænding. Det mener et nyt konsortium under Learning Lab Denmark, Krop og Indlæring, der forsøger at binde teknologien sammen med kroppens bevægelighed.Danske børn sidder foran computeren og bliver tykkere og tykkere. Men netop teknologien kan udnyttes i en positiv retning, hvis den bindes sammen med kroppens bevægelighed. Det mener et nyt konsortium under Learning Lab Denmark, der hedder Krop og Indlæring: – Der er fokus på, at børnene skal lære matematik og dansk, og det skal de også. På den anden side siger man også, at børn og voksne rører sig for lidt, og det kan ikke blot løses ved at blive jaget ud at spille fodbold i fritiden. I stedet for kun at undersøge, hvorfor vi bliver fede, eller hvad man kan brug ny teknologi til, så organiserer vi et samarbejde, som kobler helbred, sundhed, indlæring og teknologi bedre sammen, siger lederen af konsortiet, Søren Kjær Jensen. Et eksempel på dette samspil mellem teknologien og kroppen er et kampspil, der ligner et almindeligt spil til PlayStation. Men i stedet for at sidde med et joystick i hånden, er det nødvendigt at tage fødderne til hjælp på en rød måtte. Ved at træde på forskellige felter på måtten flytter kæmperen sig tilsvarende. Og det kan sagtens få svedperlerne frem på spillerens pande. Kilde: JPKøbenhavn (22.5.), s. 2.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|