| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Farligt at være fed bilistSkrevet d. 23 Maj 2002Overvægtige bilister har støre risiko for at dø eller komme alvorligt til skade, når uheldet er ude. Det viser en amerikansk undersøgelse.Overvægtige mennesker har langt større risiko for at komme alvorligt til skade eller dø ved bilulykker. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der blev offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Accident Analysis & Prevention. Personer, der vejer mellem 100 og 119 kilo har næste to en halv gange så stor risiko for at dø eller blive alvorligt skadet ved en bilulykke som personer under 60 kilo. Professor i human ernæring ved Landbohøjskolen, Arne Astrup, er ikke overrasket over resultaterne af den amerikanske undersøgelse. – Jeg kan kun komme i tanke om ét eksempel, hvor fedme er en fordel. Hvis du synker med Titanic, vil du lettere overleve i det kolde vand, fordi du er bedre isoleret. Til gengæld kan man som meget fed risikere ikke at kunne komme ind i f.eks. en scanner på hospitalet, fordi hullet er for lille, fortæller Arne Astrup. Den amerikanske undersøgelse fortæller ikke noget om årsagerne til overvægten af dødsfald blandt fede i biluheld. Men Charles Mock, kirurg og leder af undersøgelsen, mener at det er værd at undersøge. Kilde: Urban (22.5.), s. 10.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|