HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Mistanke om vejsalt i polske fødevarer

Skrevet d. 2 April 2012
Fødevarestyrelsen er, via den danske ambassade i Warszawa, blevet orienteret om, at flere polske forhandlere har solgt salt, der ikke er beregnet til fødevarer, til den polske fødevareindustri.


Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og har bedt de polske myndigheder og EU-Kommissionen om yderligere oplysninger i sagen.

En foreløbig risikovurdering fra DTU Fødevareinstituttet, baseret på oplysninger fra de polske myndigheder om det polske vejsalts kvalitet, giver ikke umiddelbart Fødevarestyrelsen anledning til hverken at advare forbrugerne mod polske fødevarer eller til at standse import af fødevarer fra Polen.

Fødevarestyrelsen har kontaktet fødevarebranchen og importørerne i Danmark og mindet dem om deres ansvar for at sikre, at de fødevarer, de markedsfører, ikke er sundhedsskadelige for forbrugerne.

Se alle nyhederne