HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Castus er ny Team Danmark-partner

Skrevet d. 28 Marts 2015
Det første resultat af det nye partnerskab er ”Castus Sport”, en naturlig sportsbar baseret på tørret frugt, som er udviklet i tæt samarbejde med Team Danmarks diætister og en række verdensklasseatleter.

Den nye sportsbar giver både atleter og motionister mulighed for nem og god energi i forbindelse med deres træning, ligesom Castus Sport også fungerer som delen af et sundt mellemmåltid og den sunde snack på farten.

”Vi er glade for og stolte over vores nye samarbejde med Team Danmark”, siger salgs- og marketingsdirektør fra Castus, Jan Sterobo, og fortsætter: ”Samarbejdet ligger i naturlig forlængelse af vores interesse i at sikre det naturlige og gode mellemmåltid. Med Castus produkter har vi et ønske om at tilbyde forbrugerne produkter, der indgår i en sund og varieret kost, uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Sammen med Team Danmarks diætister har vi udviklet tre varianter af Castus Sport, som vi tror, forbrugerne vil tage godt imod”.

Det bedste fra to verdener
Samarbejdet med Team Danmarks diætister har tilført Castus´ produktudvikling vigtig viden om, hvad der skal til for at yde optimalt, både fysisk og mentalt. Året rundt, til træning og til konkurrence sørger diætisterne for, at de Team Danmark-støttede atleter får den optimale energi, så de kan yde optimalt.

Team Danmarks store indsigt i sportsernæring kombineret med Castus ønske om at producere en naturlig sportsbar er således et rigtigt stærkt udgangspunkt for udviklingen af produkter, som kan bruges i forbindelse med træning men også som en nem og naturlig snack og en del af et sundt mellemmåltid.

Sportsdiætist Christina Nielsen fra Team Danmark har været med til at udvikle ”Castus Sport”, og hun fremhæver vigtigheden af, at både atleter og motionister får spist rigtigt i forbindelse med deres træning:

”Når du træner hårdt, er det afgørende at få tanket kroppen op – både under og lige efter træningen. Jeg synes, at vi med ”Castus Sport” har været med til at udvikle en naturlig sportsbar, der både har det rette indhold, den rigtige størrelse og en række gode smagsvarianter. Vores nye samarbejde med Castus gavner således både de Team Danmark støttede atleter og de mange ambitiøse motionister i Danmark, så denne type produktudvikling giver rigtig god værdi,” siger Christina Nielsen.

I forbindelse med lanceringen af de nye sportsbarer vil danskerne møde en række af de Team Danmark-støttede atleter med stort OL-potentiale – blandt andre roeren Fie Udby Erichsen, svømmeren Victor Bromer og cykelrytteren Rasmus Quaade.

Castus´ samarbejde med Team Danmarks diætister omkring produktudvikling fortsætter, og flere produkter i samme kategori som ”Castus Sport” vil formentlig komme i handlen i de kommende år.


Se alle nyhederne