HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Irsk whiskey-ambassade åbner i Tivoli

Skrevet d. 1 April 2015
Nu er dørene åbnet til Tullamore Smugkroen i Tivoli – et ganske særligt samarbejde, der sikrer en førsteklasses oplevelse for det whiskey-elskende danske publikum.
”Der har gennem mange år været en utrolig stærk tradition for irsk kaffe i Danmark. Det ser vi også på salget af Tullamore i Danmark, som sælger næsten to ud af tre flasker irsk whiskey her i landet,” siger Jens Tholstrup, der er Brand Manager hos Tullamore i Danmark, og fortsætter:
”Derfor ønsker Tullamore og Tivoli nu at give danskerne et unikt og eksklusivt sted, hvor man kan få det lille ekstra, som gør oplevelsen helt specielt. For at sikre danskerne verdens bedste irske kaffe, har den amerikanske bartender Ray McIntosh været i København og uddannet de dygtigste bartendere i kunsten at lave den perfekte irske kaffe.”

Ambassade med en hund
For første gang nogensinde vil man også kunne smage whiskey direkte fra et Tullamore D.E.W. fad – det første af sin art uden for Irland.
”I gamle dage var det en tradition, at arbejderne havde en såkaldt ’dog’ (en ’hund’) ved deres side: En cylinder i en snor til at sænke ned i fadet og få en ’hund-fuld’ whiskey smuglet med ud fra lageret. Den tradition flyttes nu direkte ind i Tivoli”, siger Jens Tholstrup. ”Det er kun passende, at traditionsrige Tivoli – i et land der elsker Tullamore D.E.W. – skal være det første og eneste sted i hele verden, der får denne mulighed for at trække whiskey på hele 55 % op med en ’hund’ – direkte fra fad.”
Hele Tullamore Smugkroen vil bære præg af den irske stemning. Alt fra øl til whiskey og vægge beklædt med stave fra originale Tullamore whiskey-fade samt irsk kaffe serveret med kærlighed og Tullamore D.E.W.

Velsmagende samarbejde
”Vi er ekstremt glade for vores samarbejde med Tivoli. Og vi ser frem til at give gæsterne en særlig irsk oplevelse helt i tråd med den høje kvalitet, som både Tivoli og Tullamore er kendt for”, siger Jens Tholstrup. Også i Tivoli er man begejstret for at kunne byde Tullamore D.E.W. velkommen:
”Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Tullamores ambassade her i Danmark,” siger underdirektør Frans Fossing fra Tivoli. ”Ikke mindst når Tivoli derned bliver vært for det første Tullamore-fad uden for Irland. Jeg ser i det hele taget frem til et sjovt og velsmagende samarbejde.”

Gode fotos findes her: http://bit.ly/1c378WR

Om Tullamore
Tullamore D.E.W. er en irsk whiskey fra byen Tullamore i hjertet af Irland. Tullamore D.E.W. har i Danmark en markedsandel af irsk whiskey på 62,5% (Nielsen) og er den mest solgte af alle whiskyer, skotske som irske i Danmark. Samtidig er det den næststørste i sin kategori i verden. Tullamore D.E.W. blev grundlagt i 1829. Navnet Tullamore kommer fra byen af samme navn hvor destilleriet stadig ligger i dag. ”Dew” betyder ”dug” på engelsk, men D.E.W. er egentlig forkortelsen af Daniel E. Williams, som var chef på destilleriet og manden der indførte strøm til byen. Tullamore er den oprindelige whiskey i irsk kaffe, som lavet første gang på Buena Vista Cafe i San Francisco, hvor der i dag sælges omkring 2000 glas irsk kaffe om dagen – serveret med Tullamore D.E.W.. Tullamore D.E.W. er ejet af William Grant & Sons, en uafhængig familieejet virksomhed grundlagt af William Grant i 1887. Virksomheden drives i dag af den femte generation af Grant familien og destillerer nogle af verdens førende spiritus såsom Glenfiddich®, The Balvenie®, Grants®, Hendrick’s® Gin, Sailor Jerry og altså Tullamore D.E.W. ®.


Se alle nyhederne