| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Nye veje i sukkersygebehandlingSkrevet d. 27 Maj 2002Medicinalvirksomheden Glaxo SmithKline er villig til at betale et udviklingsfirma 2,3 mia. kr. for rettighederne til insulin i pilleform. På Novo Nordisk tager man dog konkurrencen med ophøjet ro.Medicinalfirmaet Glaxo SmithKline satser nu på insulinprodukter. Firmaet er parat til at betale udviklingsfirmaet Nobex Corp. 2,3 mia. kr. for at få rettighederne til at markedsføre den første insulinpille, der foreløbigt er testet i små patientgrupper med stor effekt. Det skræmmer dog ikke den danske verdensleder inden for insulinbehandling, Novo Nordisk, der kalder projektet for uinteressant. Ifølge forskningsdirektør på Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, skal den orale insulin gives i 100-200 gange større doser for at få samme effekt som ved den klassiske insulin. Det vil give patienter en større risiko for at få insulinchok. Udover at satse på insulin i pilleform, vil Glaxo SmithKline også forske i udviklingen af andre former for insulin. Kilde: Børsen (24.5.), s. 6.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|