| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Flere køber dagligvarer i TysklandSkrevet d. 24 Maj 2002Når danskere i andre dele af landet kører i Bilka en gang om måneden for at købe stort ind, kører sønderjyderne nu til Tyskland, siger grænsehandelsforsker.Bagagerummene er ikke længere kun fyldt med dåseøl og billig hvidvin, når danske biler kører hjem over grænsen. Danskerne er i højere grad begyndt at købe almindelige dagligvarer og varige forbrugsgoder syd for grænsen, siger forsker.
Og tendensen ser ud til at være stigende.
Lavere moms trækker »Åbningen af grænsen i forbindelse med Schengen-aftalen kan ikke forklare så stor en stigning, for allerede siden etableringen af det Indre Marked i 1993 har kontrollen ved grænsen været begrænset. Jeg tror nærmere, forklaringen ligger i, at danskerne er blevet mere prisbevidste og har fundet ud af, at mange varer er billigere i Tyskland, fordi man der kun har syv pct. moms. Når danskere i andre dele af landet kører i Bilka en gang om måneden for at købe stort ind, kører sønderjyderne nu til Tyskland,« siger hun.
Ikke momsen alene »Vores salg til danskere er blevet meget større, og jeg synes selv, at der efterhånden kommer forbavsende mange. Men dagligvarer er også forbavsende dyre i Danmark; det mærker jeg, når jeg selv en gang imellem kører over grænsen. Og jeg tror ikke, at momsforskellen kan forklare det hele,« siger fru Klocke, der er administrativ medarbejder i Real.
De danske købmænd mærker også tendensen.
Harmonisér momsen »Grænsehandelen er ved at blive en blandet landhandel, og derfor bliver man nødt til at se på afgifterne generelt. Vi må have en differentieret fødevaremoms, som man har det i Tyskland, Norge og Sverige. Bare en sænkning til 15 pct. vil være en god begyndelse,« siger underdirektør Henriette Andersen i DSK.
Sparer en tredjedel Dansk Handel & Service bakker op om DSKs krav om harmoniseret moms: »Med forskellen i momsen kan det mange gange godt betale sig at handle i Tyskland, selv om det koster mere i benzin. Det understreger, at det er nødvendigt at få harmoniseret i hvert fald momssatserne,« siger chefkonsulent i Dansk Handel & Service, Heidi Schütt Larsen.
Nyhed fra www.jp.dk |