| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
KVL-rektor: Genteknologi kan sikre sunde fødevarerSkrevet d. 6 Juni 2002De reneste og sundeste fødevarer sikres bedst ved at benytte genteknologien til forædling af produkterne allerede ude hos landmanden. Forbrugerne er dog endnu utrygge ved GMO-udviklingen, men det bør ikke bremse forskningen. Det mener rektor for Landbohøjskolen.Forædling af fødevarer bør ske allerede ude hos landmanden, og det kan genteknologien være et redskab til. Det mener rektor for Landbohøjskolen, Per Holten-Andersen, der dog erkender, at forbrugernes skepsis spænder ben for udviklingen. – Men det hele drejer sig til syvende og sidst om rene, sunde og sikre fødevarer. Det kan vi bedst sikre ved direkte at gå efter at påvirke primærproduktets egenskaber i stedet for at lade fødevareindustrien og dermed forædlingsvirksomhederne benytte alle mulige former for ingredienser og tilsætningsstoffer til at nå frem til de smagsegenskaber i fødevarerne, som forbrugerne efterspørger, siger Per Holten-Andersen. Rektoren understreger, at fortsat forskning i genteknologi til forbedring af fødevarer er essentiel – også selvom forbrugerne i øjeblikket er utrygge ved det. Det er specielt indenfor planteforædling, at genteknologien kan være et godt redskab til forædling, mener han. Kilde: Børsen (4.6.), s. 9.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|