| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Sukkergriseri blandt børnSkrevet d. 10 Juni 2002Fødevareministeren er bekymret over børns sukkerindtag og iværksætter oplysningskampagne via hjemmeside på internettet og etablering af rejsehold.Hver anden dag konsumerer de 4-14-årige i gennemsnit en halv liter sukkerholdig læskedrik. Børn har således fordoblet deres forbrug af sodavand på blot 5 år. Fødevaredirektoratets store kostundersøgelse understreger netop dette og konkluderer desuden, at danskerne nu spiser mere frugt og en mindre mængde fedt, men derimod er trangen til de søde sager steget, og det bekymrer fødevareminister Mariann Fisher Boel. – Specielt indtaget af sukker- ikke mindst hos børn - skal der holdes øje med. Det er dybt bekymrende, at børn får 15 % af deres energibehov dækket af sukker. Det er 50 % højere, end hvad der anbefales, siger Mariann Fisher Boel. Regeringen afsætter således 20 mio. kr. til en oplysningskampagne, der skal opfordre folk – og ikke mindst børn, til at indtage de sunde og nærende fødevarer. Kampagnen omfatter blandt andet en hjemmeside, der skal øge forbrugernes lyst til at udfordrer den sunde kogekunst. Desuden oprettes et rejsehold, som skal medvirke til informationer om madordninger i skoler og institutioner og suppleres desuden af en hotline med gode råd om sund kost og madskoleordninger. Kilde: Politiken (7.6.), 1. sektion, s. 13.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|