| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Tiltag mod bestrålet helsekostSkrevet d. 12 Juni 2002Der skal holdes et vågent øje med kosttilskuddene på de danske supermarkedshylder, bedyrer Fødevaredirektoratet efter en engelsk rapport om omfattende brug af radioaktiv bestråling i helsekost. Forbrugerorganisationer mener dog ikke, direktoratets initiativ er tilstrækkeligt.Kosttilskud på danske helsekost-hylder skal under lup, hvis det står til Fødevaredirektoratet. Efter en engelsk offentliggørelse af omfattende brug af radioaktiv bestråling af helsekostprodukter opfordrer direktoratet således fødevareregionerne til at holde et vågent øje med kosttilskud på danske supermarkedshylder. Dog skal kontrollanterne holde sig for øje, at den engelske undersøgelse i første omgang har frikendt varer, der sælges til danske forbrugere. Flere forbrugerorganisationer er imidlertid ikke tilfredse med Fødevaredirektoratets tiltag. Det er slet ikke godt nok, lyder det fra Danmarks Aktive Forbrugere (DAF). – Vi kan slet ikke være tilfredse med, at man ikke laver egentlige undersøgelser af de varer, der er i den danske handel. Det er naivt at tro, at virksomhederne selv kan have styr på det her, siger Klaus Jensen fra DAF. Problemet kompliceres i Danmark, fordi nogle af de produkter, der er fundet radioaktivt bestrålede i England, ikke går under kategorien kosttilskud, men lægemidler herhjemme. Det gælder bl.a. midlet Bio Biloba fra Pharma Nord, der afviser, at produkterne er blevet bestrålet. – Selvom navn og ingredienser er det samme som i det engelske produkt, er det slet ikke det samme produkt, vi sælger i Danmark. Der er krav til råvareproducenterne, for at vi kunne blive godkendt som naturlægemiddel. Jeg tør godt garantere, at vi hverken sælger eller har solgt bestrålede varer i Danmark, siger Pharma Nord-direktøren Sven Moesgaard. Til forskel fra kosttilskud må naturlægemidler gerne bestråles, hvis Lægemiddelstyrelsen har godkendt det. Den ordning finder DAF utilstrækkelig. De kræver, at også naturlægemidler undersøges for radioaktiv bestråling. Kilde: Politiken (12.6.), 1. sektion, s. 13.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|