| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Svineavlere blander selv deres foderSkrevet d. 22 Juli 2002De danske svineproducenter overtager i stigende grad korn- og foderstofselskabernes kerneforretninger.I takt med, at svinebedrifterne bliver stadig større og mere professionelle, vælger mange producenter at beholde kornet på bedriften og selv forarbejde det til foder. Dermed undgår de at betale transport, forarbejdning og avancer til foderstoffirmaerne. For de dygtigste landmænd er der hundredetusinder af kroner at spare på den konto, og behovet for at spare forstærkes af de aktuelle prisfald på svinekød og korn. »Som markedet udvikler sig for tiden, vil langt flere svineproducenter begynde at blande deres eget foder. Færdigfoder må maksimalt være 16 kr. dyrere end hjemmeblandet. Er prisforskellen større, kan det betale sig for landmanden at investere i eget anlæg til foderfremstilling. Lige nu er forskellen helt oppe på 24 kr.,« fortæller agronom Mathias Bruun, Østjysk Svinerådgivning. Hans konklusion er derfor, at det for mange svineproducenter kan betale sig at fremstille foderet selv.
Tendensen forstærket Per Bach Laursen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, er en af dem, der blander sit eget foder. Han bruger omkring 2500 tons om året og kan selv fremstille den mængde for omkring 2,5 mio. kr. »Havde jeg købt det hos grovvarefirmaerne, var prisen omkring 3,1 mio. kr. Besparelsen er altså omkring 600.000 kr. Mange landmænd vil begynde at interessere sig for den slags regnestykker. For vi er på vej ind i en lavkonjunktur, hvor omkostningerne skal helt i bund, så der trods alt kan blive et overskud,« vurderer Per Bach Laursen. Han medgiver, at priserne på færdigfoder tidligere år har været presset langt ned, og at KFK det seneste år måske blot er begyndt at tage en rimelig pris for at få overskud.
Overkapacitet »Men strukturudviklingen gør, at bedrifterne bliver stadig større. Mange har ansat driftsledere og får dermed det overskud og den ekspertise, der skal til for at lave eget foder«. Den tiltagende interesse for at fremstille eget foder har fået Carsten Lind Pedersen, tidligere formand i Danske Svineproducenter, til at etablere en virksomhed, der har hjemmeblanderne som målgruppe: »Vi er ved at opføre en fabrik, hvor der skal fremstilles vitaminblandinger og andre koncentrater, som hjemmeblanderne har brug for. Markedet vokser så hurtigt, fordi svineproducenterne er nødt til at presse omkostningerne endnu længere ned,« siger Carsten Lind.
Nyhed fra www.jp.dk |