| Rekordomsætning i Danish CrownSkrevet d. 18 November 2004Verdens største kødeksportør Danish Crown satte omsætningsrekord med 44,4 milliarder kroner i det forløbne år og melder om fremgang på de fleste områder.
Det primære driftsresultat i koncernen med for øjeblikket næsten 27.000 medarbejdere steg med syv procent til 1,66 milliarder kroner, og selskabet budgetterer med en omsætning næste år på 50 milliarder kroner.
For at klare sig i den internationale konkurrence har selskabet opkøbt forædlingsvirksomheder i såvel Tyskland, Storbritannien og Polen gennem det seneste år, og virksomheden forædler nu selv 33 procent af sine råvarer i ind- og udland mod kun 25 procent for et år siden.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|