| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Flere bakterieinficerede madvarerSkrevet d. 23 April 2002Der har aldrig været så mange bakterie-inficerede madvarer som i dag, hvilket betyder, at op mod hundrede tusinde danskere hvert år bliver syge, på grund af noget de har spist. Situationen er urimelig og uforsvarlig, mener regionschef i Fødevarekontrollen i København, som nu fratræder sin stilling.Ifølge Statens Seruminstitut rammes op mod hundrede tusinde danskere hvert år af sygdom efter at have indtaget mad indeholdende bakterierne salmonella eller campylobacter. Antallet af mennesker, der bliver syge af bakterieinficerede madvarer, har således aldrig været højere. Regionschef i den københavnske afdeling af Fødevarekontrollen, Jørgen Højmark, finder udviklingen beskæmmende. – Jeg synes, det er deprimerende. Hvor mange syge skal der til, før der bliver handlet, spørger Jørgen Højmark, som for nylig har besluttet sig for ikke at forlænge sin kontrakt med Fødevareministeriet. Årsagen er, at Jørgen Højmark ikke længere mener, han kan stå inde for den danske fødevaresikkerhed. I Fødevaredirektoratet er man ikke foruroliget over situationen og afviser Jørgen Højmarks kritik. – Jørgen Højmark kan mene, hvad han vil. Fødevaresikkerheden i Danmark er ikke truet. Det er den først den dag, vi sidder og snorksover, siger vicedirektør i Fødevaredirektoratet, Henrik G. Jensen. Der er ikke meget, der tyder på, at der vil være færre bakterier i vore fødevarer de kommende år. Besparelser i Fødevaredirektoratet betyder nemlig, at fødevareregionerne vil foretage 30 % færre mikrobiologiske analyser. Kilde: Ekstra Bladet (23.4.) s. 2 og s. 3.
Nyhed fra www.madogsundhed.dk
|