| Kampen om mælken i EnglandSkrevet d. 1 September 2004Englands største detailhandelskæde Tesco samt den tredjestørste Sainsbury offentliggjorde i sidste uge, hvem der skal levere drikkemælk til deres butikker fremover.
I torsdags blev Arla Foods UK dømt ude som leverandør af 140 mio. liter drikkemælk til Sainsbury fra 1. januar 2005. Leverancerne gik til mejeriselskaberne Dairy Crest og Robert Wiseman Dairies. Dagen efter annoncerede Tesco, at de ligeledes fra januar 2005 opsiger deres kontrakt med Dairy Crest, men beholder Arla Foods UK og Robert Wiseman Dairies.
Tilbage står altså, at Arla Foods UK fortsætter som leverandør til den største kæde Tesco og bliver eneleverandør af drikkemælk til den næststørste kæde Asda, men mister leverancerne af mælk i privatmærke til Sainsbury.
Arla Foods UK skal dog fortsat levere sin mærkevaremælk Cravendale Purfiltre til Sainsbury.
Se alle nyhederne
|