| Coop omdanner 12 SuperBrugserSkrevet d. 1 September 200412 supermarkeder i SuperBrugsen tages ud af kæden. De 10 bliver i løbet af den kommende måned omdannet til andre af Coop Danmarks koncepter, mens to lukker.
Baggrunden er, at de 12 butikker gennem en årrække har haft utilfredsstillende resultater med underskud, og de seneste prognoser giver ikke håb om, at udviklingen vendes, så butikkerne kommer til at give overskud.
5 af butikkerne omdannes til Dagli´Brugsen, 3 til Irma og to til Fakta.
”Vi har gode erfaringer med at omlægge butikker fra en kæde til en anden, som passer bedre til det pågældende marked. På denne måde forbedrer vi indtjeningen samtidig med, at vi finder et koncept, der er attraktivt for kunderne,” siger adm. direktør H. C. Madsen, Coop Danmark.
SuperBrugsen i Helsingør, Svanemøllen og Søborg Hovedgade bliver omdannet til Irma.
SuperBrugsen i Osted, Arden, Ullerslev, Pedersborg og Mogenstrup bliver til Dagli´Brugsen.
SuperBrugsen i Sct. Jørgensbjerg (Roskilde) og Nørremarken (Vejle) bliver til Fakta.
SuperBrugsen Islev Torv & Hjallerup lukker.
Omkring 1. oktober åbner de i de nye formater. Medarbejderne vil i videst muligt omfang blive tilbudt fortsat arbejde i Coop.
Se alle nyhederne
|