| Reklamer på børns skolefrugt fortsætterSkrevet d. 2 September 2004Trods kritik fra forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen fortsætter firmaet bag skolernes frugtordning med at sætte klistermærker fra tv-kanalen Cartoon Network på frugten.
Erling Jensen, direktør i Agrova Food, der leverer frugten, har skrevet til ombudsmanden, at eleverne på 205 skoler vil få deres daglige klistermærke med heltene fra tegneseriekanalen frem til 1. oktober, hvor kampagnen stopper.
En ny kampagne vil dog få en anden form, skriver han.
Virksomheder må ikke reklamere på skolerne. Derfor opfordrede Hagen Jørgensen forleden Agrova Food til at stoppe samarbejdet med Cartoon Network og pille mærkerne af frugten.
Kampagnen hedder Frugtkvarter, og aftalen med Cartoon Network skal ifølge Agrova Food få flere børn til at spise frugt.
Forundret ombudsmand
Jurist Birgitte Wested fra Forbrugerombudsmanden er forundret over reaktionen fra virksomheden.
»Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at Agrova Food fortsætter kampagnen en måned endnu, og overvejer i øjeblikket, hvad vi skal gøre«, siger Birgitte Wested.
Kilde: Politiken
Se alle nyhederne
|