| Coop går til kamp mod discountSkrevet d. 7 September 2004Coop sænker nu prisen på 300 varer med op til 15 procent i SuperBrugsen og Kvickly. Prissænkningerne er et modtræk til discountsektorens stigende markedsandele, idet man håber, at flere kunder vil droppe discountbutikkerne til fordel for Kvicklys brede sortiment, når prisafstanden til discountbutikkerne bliver reduceret til cirka fem procent. Prissænkningerne sker primært inden for en ny varelinje, hvor der købes ind samtlige 3.000 Coop-butikker i norden. Nu gør vi noget ved vores prisprofil. Område for område begynder vi at markedsføre de 300 varer i vore tilbudsaviser,” siger Michael Thureau.
Konkurrenterne vil dog næppe sidde med hænderne i skødet, og Føtex er parat til at følge trop med det samme. Føtex-direktøren Steen Fejring vil dog ikke afsløre om man vil sætte priserne ned for at imødegå Coops udfordring:
”Vi følger priserne time for time. Vi har det som benzinstationer og er meget opmærksomme på prisniveauet. Kvickly har mange ambitiøse ting i gang, men direkte adspurgt, om vi vil gøre det samme som Kvickly, må jeg sige, at det vil jeg ikke svare på,” siger han.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|