| Patienter spiser ala carteSkrevet d. 24 September 2004Patienter på Hvidovre Hospital tilbydes nu mad fra et menukort. Det vil skabe sundere patienter og spare penge, lyder det fra hospitalet.
På Hvidovre Hospital kan patienterne nu som de første i Europa vælge mad fra et menukort. En kok og 12 medarbejdere laver alt fra hakkebøffer til fyldte pandekager, og det falder i god jord hos patienterne.
Anders Keller, der er driftschef på hospitalet, håber, at patienterne nu vil blive hurtigere raske.
- Mange patienter er underernærede, når de kommer, og vi håber derfor, at den nye mad kan give dem appetitten tilbage. Og jo bedre patienterne spiser, des hurtigere bliver de raske, siger han.
Samtidig håber man, at projektet vil spare penge, da hospitalet hver dag smider ca. et halvt ton mad ud, og det er dyrt. Til januar evalueres projektet, og Hvidovre Hospital håber derefter at kunne tilbyde alle hospitalets 800 patienter a la carte-maden.
Kilde: Jyllandsposten/Morgensavisen
Se alle nyhederne
|