| Carlsberg foretager yderligere opkøbSkrevet d. 29 September 2004Carlsberg har indgået aftale med Ongo Investment Pte Ltd., et selskab hjemmehørende i Singapore, samt en række minoritetsaktionærer om købet af 34,5% af Wusu Brewery, et bryggeri i Xinjiang regionen i det nordvestlige Kina.
Bryggeriet vil fremover blive ledet i et joint venture mellem Carlsberg og Blue Sword Group, en lokal virksomhed i regionen. Ingen af parterne ønsker at offentliggøre købsprisen.
Wusu Brewery har en kapacitet på ca. 2,5 millioner hl. Bryggeriet har en markedsandel i Xinjiang-regionen på 60%, svarende til et samlet salgsvolumen på 1,5 millioner hl øl.
Forbruget af øl pr. capita i Xinjiang-regionen er i øjeblikket ca. 14 liter om året, hvil-ket er betydeligt mindre end det nationale gennemsnit på 20 liter årligt, og udsigterne for vækst i ølmarkedet i regionen er positive.
"Købet af Wusu Brewery er centralt i forhold til Carlsbergs strategi om at etablere en stærk position i de vestlige provinser i Kina," siger Jesper B. Madsen, senior vice præsident for Asien.
Med fremtidige interesser i adskillige bryggerier er Carlsberg nu som det eneste internationale bryggeri i en markedsledende position i det vestlige Kina, der geografisk udgør ca. en tredjedel af Kina og har et indbygger-tal over 100 millioner.
Kilde:Børsen
Se alle nyhederne
|