| Hospitals-mad er for ringe og for billigSkrevet d. 29 September 2004Mad på hospitaler og plejehjem er for dårlig og for billig. Det konkluderer en ny rapport, der lægger op til modernisering af storkøkkenet.
Et måltid på sygehuse og plejecentre koster i gennemsnit 6-7 kr. og er af for dårlig kvalitet. Det viser en rapport om catering i Øresundsregionen.
– For den pris kan man simpelthen ikke lave et ordentligt måltid, selv ikke i et storkøkken, siger Anne Birgitte Agger, direktør for den økologiske Frydenholms Madfabrik i Havdrup på Midtsjælland og understreger, at god mad ikke behøver at være dyr.
Konklusionen på rapporten er, at man kan opnå store økonomiske og sundhedsmæssige fordele ved sammenlægninger, indføring af moderne ledelses- og udviklingsprincipper i storkøkkener, bedre udnyttelse af ny teknologi og et bedre samarbejde på tværs af det offentlige system.
Claus Tingstrøm fra Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter og rådgiver for to storkøbenhavnske hospitaler mener, at den ringe madkvalitet hænger sammen med, at ingen rigtig har ansvaret for området. Han håber, at rapporten vil inspirere storkøkkenerne til at lave bedre mad fra bunden.
Kilde:Børsen
Se alle nyhederne
|